Transport fra lufthavnen
Når I ankommer til Alicante lufthavn kan I let komme til lejligheden med enten bus, taxa, eller i lejet bil:
- Bus – Bussen afgår lige ude foran lufthavnen, normalvis med afgange mindst én gang i timen. Busturen tager 45-60 minutter og koster 7 € pr. person. Bussen kører direkte til Torrevieja Station, så der er ingen stop undervejs. Der kan bestilles billet kontakt i bussen, eller via linket her. Bustiderne kan ses her.
Busserne afgår fra 2. etage, og busstoppestedet ligger tæt ved udgang 3 og ser ud som på billedet.
Fra Torrevieja Station kan man enten tage en taxa til lejligheden – her går man blot gennem den lille café/restaurant der er, og så holder taxaerne ved vejsiden.
Alternativt kan man også komme helt op til lejligheden med en kort bustur. Bus # og afgang afhænger dog af sæsonen.

Taxa – Der er også god mulighed for at tage en taxa til ferielejligheden. Det koster ca. 55 €. Taxa kan bestilles her eller via Uber-appen, som er meget brugervenlig. Taxaer befinder sig på etage 0.
Leje af bil – Ønsker I at leje en bil under jeres ophold i Torrevieja kan dette også arrangeres. På siden her kan der bestilles bil med afhentning/aflevering i lufthavnen (eller andetsteds).
Regler
Vi forventer følgende regler overholdt under hele jeres ophold
1
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur elit.
2
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur elit.
3
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur elit.
4
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur elit.
5
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur elit.
6
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur elit.
Lejekontrakt
- Parterne (udfyldes først ved udlejning)
| Udlejer | Lejer |
| Navn: | Navn: |
| Adresse: | Adresse: |
| Email: | Email: |
| Telefon: | Telefon: |
| NIE-nummer: | Pas-nummer: |
| Herefter refereret til som “Udlejer” | Herefter refereret til som “Lejer”. Bookes der på vegne af flere personer, anses lejer som ansvarlig for alle gæster under hele opholdet. |
Udlejer og lejer samlet refereres herefter til som “Parterne”.
2. Lejemålet
Udlejer udlejer den møblerede feriebolig beliggende på følgende adresse: (Adresse skjult)
Lejemålet omfatter boligen med tilhørende møbler, inventar, hårde hvidevarer og øvrigt indbo
3. Lejeperiode
Lejemålet er tidsbegrænset og gælder alene for ferieophold.
Indcheckning: Valgt ankomst, fra kl. 12:00.
Udcheckning: Valgt afgang, senest kl. 10:00.
De ovenstående tider er angivet i lokal tid i Torrevieja, og er gældende medmindre andet er aftalt.
Lejemålet ophører automatisk ved udløbet af den aftalte periode uden yderligere varsel. Lejer skal ved opholdets afslutning fraflytte boligen og aflevere nøgler som aftalt.
4. Forlængelse af lejeperiode
Såfremt lejer ønsker at forlænge opholdet, kan dette kun ske efter forudgående skriftlig aftale med udlejer. Forlængelse er alene mulig, hvis der ikke allerede foreligger anden booking i den ønskede periode. En forlængelse er først gældende, når den er bekræftet af udlejer, ny lejekontrakt er underskrevet, og eventuel ekstra betaling er modtaget.
5. Formål med lejemålet
Lejemålet må alene anvendes til midlertidigt ferieophold og må ikke anvendes som fast bopæl, folkeregisteradresse eller permanent opholdssted.
Fremleje, overdragelse af brugsretten og udlån til andre end de registrerede gæster er ikke tilladt.
6. Antal gæster og aldersforhold
Det maksimale antal overnattende gæster i boligen er 4 personer, medmindre andet skriftligt er aftalt. Lejemålet udlejes ikke til ungdomsgrupper.
7. Lejepris, betaling, og rengøring
Den samlede pris for opholdet udgør X EURO inkl. slutrengøring.
Betaling sker som følger:
Ved reservation betales halvdelen af lejesummen.
Restbetaling skal ske senest én måned før ankomst.
Nøgler udleveres på ankomstdagen efter nærmere aftale.
Slutrengøring udføres af et professionelt rengøringsfirma. Lejer skal dog efterlade boligen i almindelig ryddelig stand, herunder bortskaffe affald, efterlade køkkenet i rimelig orden og fjerne egne personlige effekter.
Ekstra rengøring, som skyldes usædvanligt snavs, lugt, pletter, røg eller misligholdelse, kan opkræves særskilt eller modregnes i depositummet.
8. Depositum
Lejer betaler et depositum på 300 € som sikkerhed for skader, ekstra rengøring, bortkomne nøgler, misligholdelse og andre dokumenterede krav efter lejeperiodens ophør. Indbetaling af depositum skal ske samtidig med restbetaling. Depositummet tilbagebetales senest 5 dage efter afrejse, forudsat at boligen afleveres i væsentligt samme stand som ved ankomst, bortset fra almindeligt slid.
Hvis der konstateres skader, mangler eller ekstra udgifter som kan henføres til lejer eller dennes medrejsende, er udlejer berettiget til helt eller delvist at tilbageholde depositummet. Hvis udgiften overstiger depositummet, er lejer forpligtet til at betale differencen
9. Forbrug
Vand, el, og almindelige fællesudgifter er inkluderet i lejeprisen.
Ved usædvanligt højt forbrug, som skyldes uforsvarlig brug, kan udlejer kræve dokumenteret merforbrug betalt af lejer.
10. Brug af boligen
Lejer skal behandle boligen, inventaret og fællesarealer forsvarligt og i overensstemmelse med almindelig god skik og husorden.
Det er ikke tilladt uden udlejers skriftlige samtykke at foretage ændringer, installationer, reparationer eller andre indgreb i eller ved boligen.
Boligen må ikke anvendes til fester, arrangementer, erhvervsmæssige formål eller anden brug, der går ud over almindeligt ferieophold.
11. Husorden, støj, rygning, og kæledyr
Lejer skal respektere ejendommens husorden og tage hensyn til naboer, ejerforening og øvrige beboere. Støjende adfærd skal undgås, særligt i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 08.00.
Rygning er ikke tilladt indendørs i boligen.
Kæledyr er ikke tilladt, medmindre udlejer på forhånd skriftligt har godkendt dette.
Klager fra naboer eller ejerforening over støj, uro eller upassende adfærd betragtes som væsentlig misligholdelse.
12. Skader, fejl, og reklamation
Lejer skal straks meddele udlejer om skader, mangler eller driftsproblemer, som opstår eller konstateres under opholdet.
Lejer hæfter for skader på boligen, inventaret eller fællesarealer, som skyldes lejer, medrejsende eller besøgende, og som ligger ud over almindeligt slid og ælde.
Udlejer er berettiget til at dokumentere skader og mangler ved foto, video, inventar-gennemgang eller udtalelse fra rengøringsfirma, håndværker eller administrator.
13. Kamera og privatliv
Der er installeret ét udendørs kamera med udsyn til terrasselågen og hoveddøren udvendigt. Kameraet anvendes alene til overvågning af adgangsforhold uden for udlejningsperioder.
Inden lejers ankomst drejes kameraet ind mod væggen, hvorefter det slukkes. Det tændes først igen efter lejers afrejse.
Kameraet må ikke frakobles, tildækkes, flyttes eller på anden måde manipuleres af lejer eller dennes medrejsende
14. Afbestilling, ophør, og misligholdelse
Ved lejers afbestilling (annullering af lejemål) gælder følgende, medmindre andet er skriftligt aftalt:
- Afbestilling 30 dage eller mindre før ankomst: udlejer er berettiget til at beholde 50% af det indbetalte beløb, i det omfang opholdet ikke genudlejes
Hvis lejer væsentligt misligholder kontrakten, herunder ved støj, overbelægning, ulovlig adfærd, rygning indendørs, uberettigede kæledyr, fremleje eller skade på boligen, kan udlejer ophæve lejemålet med øjeblikkelig virkning uden pligt til at tilbagebetale leje for den resterende periode.
Hvis udlejer aflyser opholdet uden at dette skyldes lejers forhold eller force majeure, tilbagebetales modtagne beløb til lejer
15. Ansvar og forsikring
Ophold i boligen og brug af boligens faciliteter sker på lejers eget ansvar.
Udlejer er ikke ansvarlig for personskade, tyveri, bortkomst af effekter eller andre hændelser, medmindre dette følger af ufravigelig lovgivning eller skyldes grov uagtsomhed eller forsæt fra udlejers side.
Lejer opfordres til at have relevant rejse-, indbo- og ansvarsforsikring.
16. Meddelelser
Parterne kan benytte de kontaktoplysninger, der fremgår af kontrakten til eventuel kommunikation. Skriftlige meddelelser pr. e-mail anses som gyldige.
17. Lovvalg og værneting
Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser, der udspringer af eller har forbindelse med denne kontrakt, i første omgang skal søges løst i mindelighed gennem forhandling mellem parterne. .
Såfremt en mindelig løsning ikke kan opnås inden rimelig tid, afgøres tvisten efter spansk ret ved de kompetente domstole i Torrevieja, idet parterne, i det omfang lovgivningen tillader det, giver afkald på andet værneting, som ellers måtte følge af deres bopæl eller øvrige forhold.
